Vi tror på en sund
og bæredygtig tøjproduktion

bomuld-i-kurve

Produkterne fra OUR FUTURE er fremstillet af 100 procent økologisk bomuld. Vi tror på sund og bæredygtig tøjproduktion, fordi klodens ressourcer ikke er et uudtømmeligt gavekammer.

Konventionel tøjfremstilling anvender store mængder af kemikalier. Økologisk bomuld dyrkes derimod uden brug af pesticider, altså uden brug af kemiske stoffer, der ofte anvendes til at bekæmpe skadedyr i bomuldsmarken. Økologisk dyrkning er med til at beskytte biodiversiteten. Undersøgelser viser, at økologisk bomuld giver et lavere CO2-udslip, lavere vandforbrug og lavere energiforbrug. Derudover har økologisk bomuld stor betydning for bomuldsavlerne og de mennesker, der arbejder i marken. De slipper for at håndtere kemikalier, som kan være sundhedsskadelige. Ved økologisk bomuldsdyrkning bruger man i stedet naturgødning.

OUR FUTURE’s produkter er certificeret af OEKO-TEX. Det vil sige, at tøjet er testet for sundhedsskadelige stoffer, så det ikke skader kroppen.

OUR FUTURE er endvidere produceret i Kina under forhold, der lever op til kravene fra Business Social Compliance Initiative (BSCI). Det er en forretningsdrevet platform, som arbejder for at fremme handel og sociale forbedringer i leverandørkæden. Det betyder, at de gode intentioner fra bomuldsmarkerne fortsætter på fabrikken og de øvrige led, inden produkterne ligger på hylden.

Forbrugerne kan ved at vælge de miljørigtige produkter fra OUR FUTURE være med til at gøre en forskel. Til glæde for naturen og de kommende generationer.